Klar til terrænet i Lion d'Angers

18-10-2014 09:04

Ved verdensmesterskabet for unge heste i military er dressurdisciplinen nu overstået og både 6- og 7-års hestene skal i dag ud på terrænspringning

Torsdag og fredag har alle 6- og 7-års heste ved UVM i military i franske Lion d'Angers været igennem dressuren, og i dag lørdag gælder det terrænspringningen.

For Hanne Wind Ramsgaard og DV-hoppen Staugaards Flying Colours e. Cosmeo/ Prince Mab XX (opdr. Mette-Margrethe Staugaard) resulterede indsatsen på dressurbanen i 58,10 strafpoint, hvilket er en foreløbig 33. plads. Den anden danske rytter Sofie L.Teglbjærg overnattede på en 40. plads efter at have indhentet 63,30 point i dressuren på Cocktail Imperial e. Cayado/ Mentor (opdr. Susanne Riedel).

Ligeledes i 6-års klassen var danskboende Aistis Vitkauskas fra Lithauen til start på Caffe e Latte e. Butler/ Cascadeur (opdr. Aistis Vitkauskas) og på 666 e. Churchill/ Prince Mab XX (opdr. Karina Nielsen) og opnåede hhv. 66,70 og en 44. plads og 61,50 og en 38. plads med sine to danskfødte heste.

6-års CCI1* klassen føres belgiske Vincent Martens på Eiskönig e. Songline/ Trocadero med 41,90 strafpoint, mens franske Nicholas Touzaint har lagt sig i spidsen med Caretinhus e. Caretino/ Cavaletto med 34,00 i CCI2* klassen for 7-års.

6-års hestene starter i terrænet kl. 10.30 i dag, hvor Aistis og 666 er første ekvipage på banen. Hanne rider kl. 12.12 og Sofie kl. 12.18, mens Aistis og Caffe E Latte slutter klassen af med starttid kl 12.45. Den danske hingst Hoftanz har den 6-årige datter Diabolique med i Lion d'Angers, og hun ligger pt. nr. 15 med svenske Therese Vikluns med 51,00 point og starter i dag i terrænet kl. 10.36.

stævnets hjemmeside er der nyheds-, billed- og resultatformidling samt link til live transmission.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner