Kirsten Neergaard fylder 60 år

02-08-2023 16:21

Et kendt ansigt i den danske hesteverden, Kirsten Neergaard, der driver Böckmann Danmark, fylder 60 år i morgen

Copyright Ridehesten.com
Kirsten Nørskov Neergaard ved forretningen på Skanderup Skovgaard. Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Som datter af Inge og Bent Neergaard er Kirsten Nørskov Neergaard født ind i hesteverdenen. Hendes forældre drev hingstestation på Skanderup Skovgaard, og Kirsten red som ung hingstene. Hun havde stor succes på springbanerne som junior/youngrider, hvor hun har vundet individuelt DM-sølv og -guld og derefter NM-guld.

Skanderup Skovgaard har igennem mange år dannet rammen om familien Neergaards vidt forgrenede virksomhed med heste i centrum. Kirsten indgik i virksomheden for snart 36 år siden, og hun og hendes mand Alan Dinesen Neergaard driver i dag forretningen med trailere og staldindretning.

Copyright Ridehesten.com
Kirsten Nørskov Neergaard. Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Kirsten og Alans tre børn Olivia, Nicolai og Martin er alle ryttere, og familien har nu samlet deres aktiviteter på Skanderup Skovgaard, hvor Olivia træner sine konkurrenceheste, og Martin driver sin konkurrence- og salgsstald.

Kirstens 60-års fødselsdag den 3. august fejrer Böckmann Danmark i hele uge 31 med en masse skarpe tilbud. Hele ugen er der kaffe og kage til alle besøgende kunder, og udover de mange skarpe tilbud udloddes to gavekort. Konkurrencen om de to gavekort foregår på facebooksiden Böckmann Trailer Skanderborg, hvor man kan læse meget mere om de øvrige tilbud.

Tillykke med den runde fødselsdag!

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner