Thomas Bach Jensen
Vi er blevet kontaktet af en dansk berider, der har modtaget en e-mail fra Kina. Den kinesiske afsender af mailen giver udtryk for interesse i at købe 24 heste for en sum af 800.000 euro og stiller i øvrigt meget specifikke krav til hestenes køn.
Den kinesiske afsender dækker sig under et større kinesisk firma, men den danske berider, der repræsenterer en salgs- og uddannelsesstald, har kontaktet den danske ambassade i Kina og ad den vej fået hjælp til opklaring af henvendelsens troværdighed.
– Den danske ambassade i Kina har efterforsket sagen og kan næsten helt sikket sige, at det er fusk. Derfor skal man være opmærksom på de e-mails, der er i omløb, og passe på med, hvad man indlader sig på. Man skal i hvert fald have ambassaden med hele vejen, fortæller berideren.