Kasper H. til tops i 2. afd. af Junior DM

13-06-2009 14:57

Malene Reismer Vestergaard

Juniorryttren Kasper H. Hansen blev vinder af anden afdeling af DM for juniorer i springing. Josephine Toftdahl Bagge fører i den samlede stilling

28 ekvipager var til start lørdag eftermiddag i anden afdeling af danmarksmesterskaberne i ridebanespringning, hvor solen igen var kommet frem over ridecenteret i Middelfart. Det blev altså Kasper H. Hansen som vandt anden afdeling på hesten Silver. Kasper gennemførte banen med de 11 forhindringer fejlfrit i en super hurtig tid på bare 63,28 sek. Andenpladsen gik til Josephine Toftdahl Bagge med Leonhardt, der også var fejlfrie i tiden 66,14 sek. Som nummer tre blev det Rikke Rothe Nielsen med Gräfin Von Ginsberg med en flot nulrunde i tiden 67,37 sek. I den samlede stilling af danmarkmesterskabet ser en top-5 således ud: Nr. 1 Josephine Toftdahl Bagge med Leonhardt Nr. 2 Michala Holm med Stracato Nr. 3 Alexandra E. Sisseck med Jeckill Du Ry Nr. 4 Camilla Fliedner Ernst med Rivaro Nr. 5 Rikke Belinda Barker med Cora Alle fem ekvipager med nul fejl og yderligere to ryttere kan glæde sig over at de er fejlfrie inden morgendagens finale. Da flere af rytterne har to heste med er det nu op til dem at vælge hvilken hest de vil ride i DM finalen Finalen rides i morgen kl. 10.50 hvor der forventes 20 starter.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner