Karoline fortsætter med sejre på stribe

29-09-2018 19:55

Camilla Tiefensee Schrøder

Karoline Sloth Kjær har vundet adskillige klasser ved landsstævnet i springning for ponyer hos Sønderborg Sportsrideklub. I dag blev det bl.a. til en sejr i S1*

Copyright Ridehesten.com
Karoline Sloth Kjær og Bjerregårds Qlimax. Foto: Ridehesten.com/Maria Lerche Mortensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Fredag lagde Karoline Sloth Kjær ud med at vinde hele tre klasser samt opnå flere topplaceringer ved landsstævnet i springning for ponyer i Solrød. Men DM-indendørsvinderen havde stadig flere sejre i ærmet - det beviste hun med yderligere tre sejre i lørdagens springklasser for kat. 2-3.

Dagens højeste klasse, en S1* (125/115 cm) for kat. 1+2, vandt hun på hingsten Bjerregårds Qlimax e. Heidewinde's Jarno/Menai Cosmos  (opdr. Jette & Flemming Bjerregård). Hun red fejlfrit og over otte sekunder hurtigere end næsthurtigste rytter.
På samme pony vandt hun også MA2* tidligere på dagen. Her red hun to fejlfri runder og klarede omspringningen på 24.13? sekunder.
Derudover vandt hun MA1* på Clements Catwalk e. Cannon/Ysselvliedt's Gipsy Boy (opdr. Susanne Clement), igen fejlfri og med flere sekunders forspring.

I MA1* for kat. 1 var det Freya Strandby Møller fra Sportsrideklubben og hendes 12-årige vallak Attyrory Rebel, der løb med sejren med en fejlfri runde i tiden 46.43.

MB1* stilspringning blev vundet af Isabel Vang Hvitved, som kom sikkert og harmonisk gennem banen på hoppen Miss Bailey e. S. Creevagh Ferro. Hun opnåede den flotte score 9.5 for sit ridt.

Sidst men ikke mindst blev der afviklet en LA2* for children og juniorer, og den blev vundet af Laura Normann Olsen på hoppe First Lady e. Quality Time, der som den eneste formåede at ride to fejlfri runder.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Se start- og resultatlisterne

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner