Maja Golles
Interesserede er velkomne til på lørdag at overvære kåringen, der både dækker over en racegodkendelse og en egentlig kåring, der placerer hestene i klasser efter deres egnethed til avl. Arrangementet tæller både hingste, hopper, vallakker, føl og plage. Irish cob, der bruges som trækdyr af sigøjnere i Irland, er endnu en forholdsvis ny og ikke særlig udbredt race i Danmark, og der er endnu mange uregistrerede eksemplarer. Derfor er der på lørdag også mulighed for at få sin hest racegodkendt. Manen kan blive så lang, at hesten jokker i den, når den græsser. Halen er stor og tyk, og den har masser af hovskæg. Og størrelsen kan variere så meget, at den både kan være hest og pony. Racen kom til Danmark i 2000, og siden har prisen fået et ordentligt hak opad, så den i dag er svær at finde til under 30.000 kroner. Arrangementet på lørdag, varer fra klokken 9-16 og finder sted hos Mosedal Holmehavegyden 24. Kilde: Fyens Stiftstidende