Charlotte Kusk Berwald
I løbet af efterårs havde hun gjort Chopins Cashmere e. H-S Morning Star /Menei Firestorm (opdr. M. Christiansen) ryttervant og nu skulle hoppen så småt i gang med at arbejde igen.
– Mens hun løber rundt, beslutter hun sig pludselig for at hun hellere vil en anden vej. Og i stedet for at vende ud mod midten, drejer hun den modsatte vej. I et halvt forsøg på at springe falder hun, falder ned i hegnet og bliver spiddet af det nederste hegnsbræt. Da hun rejser sig igen sidder hegnsbrættet i skulderen, fortæller Camilla til Ridehesten.
Panik og førstehjælp
– Det skete en lørdag, så jeg ringede rundt til alle mulige dyrlæger. Hun skulle bruge hjælp hurtigst muligt. Det endte med at vi havde fat i tre forskellige og så sagde vi bare ja til den, der kunne komme hurtigst. Flere af dem regnede med at hun bare skulle aflives på stedet, fortæller Camilla.
Her startede så et meget langt forløb. Dyrlægen tager pælen ud, der er gået cirka 30 centimeter ind. Der bliver skåret op så der kan hældes vand igennem og splinterne kan renses ud. Efterfølgende går dyrlægen i gang med at sy.
– Der blev virkelig syet meget. Dyrlægen brugte nok fem pakker sytråd eller sådan noget, fortæller Camilla.
Et langt forløb
Her fik det dog ikke lov at slutte. For efter to dages boksro, fik Cashmere høj feber. Så dårlig at Camilla må tage turen fra Slagelse til Højgård Hestehospital med hesten.
– Hun kunne næsten ikke gå, så det var noget af en opgave at få hende læsset. Da vi ankom stod dyrlægerne klar til at tage imod hende. De frygtede både at det kunne være en nerveskade, eller at musklerne eller senerne havde taget skade, fortæller Camilla.
Hoppen bliver scannet og såret behandles 4-5 gange dagligt. Derudover bliver hesten motioneret for hånd hver dag, for at holde gang i blodomløbet. Efter en uges tid tror Camilla at hun langt om længe skal have sin hest hjem, men igen stiger feberen og Cashmere ender med at være indlagt i fjorten dage.
Hjemme igen
Efter udskrivelsen fortsætter Camilla behandlingen af Cashmere. Der er stadigvæk hul og hun gør hvad hun kan for at hjælpe hesten.
– Det blev til masser af Bemer, lysbehandling og hvad jeg ellers kunne finde, der burde kunne hjælpe hende. Alt blev prøvet af, fortæller Camilla og fortsætter: – Så da hun en dag pludselig stod og var halt igen var jeg lige ved at gå helt i panik. Dyrlægen kom ud, grinede og konstaterede at det var det andet ben hun var halt på. Og at det desuden bare var en hovbyld, så jeg var meget lettet. Desværre sker det også en dag at feberen vender tilbage. Denne gang er der en byld oppe i såret, forårsaget af noget tråd, der desværre ikke havde opløst sig selv.
Halthedsundersøgelse
August, knap et halvt år efter Casmere er kommet til skade, er hun atter tilbage på Højgård. Denne gang for at få lavet en halthedsundersøgelse. Der bliver scannet og taget røntgenbilleder. Bortset fra en ridse på skulderen, begynder Cashmere efterhånden at være klar igen. Camilla får besked på at hun nu må begynde at genoptræne hesten, i skridt med rytter på. Sådan går det indtil i midten af november.
– Hun begynder at blive frisk og ville mere og halter heller ikke længere i skridt, fortæller Camilla. Ekvipagen får lov at trave et par runder på hver volte.
Klar igen
Til en ny undersøgelse i december får Camilla at vide at nu ser alting ud som det skal og, bortset fra arrene, kan man næsten ikke se at Cashmere var været få centimeter fra at slå sig selv ihjel.
– Det var så vildt. Samme dag lagde jeg mig med influenza, kroppen reagerede straks på alt det her, slutter Camilla.
