Kåret frieserhingst stjålet i stalden

16-05-2018 07:31

Den kårede frieserhingst Sponk fra Overby blev i går meldt stjålet fra sin stald i Branderup

Copyright Ridehesten.com
Sponk fra Overby.

Ejeren af den 13-årige, hollandske frieserhingst Sponk fra Overby måtte igår ved middagstid konstatere, at hans kårede hingst var stjålet fra stalden på Smedegaardvej 22 i Branderup.

Ejeren, Thomas Linnet, havde sidst tilset hingsten mandag aften kl. 20, og da han kom tilbage til stalden tirsdag kl. 11.45, var hingsten væk.

– Hans grime og hingstekæde var også væk, og der var tydelige spor af en hestetrailer uden for stalden, fortæller Thomas Linnet.

Tyveriet blev straks politianmeldt.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner