Karen Rohde Dansk Mester igen

16-05-2010 20:45

Malene Reismer Vestergaard

Beridereleven Karen Rohde slog sine kollegær og klassekammerater for andet år i træk, da hun i dag blev Dansk Mester i springning for beriderelever

Under hovedrunden i dagens springfinale tog regnen henover Morsø til, så det blev en våd fornøjelse for både beriderelever og publikum. Karen Rohde der jo lagde ud i suveræn stil og vandt 1. runde i fredags, kunne derfor med fordel starte som sidste rytter. Konkurrenten Jeppe Houmann Petersen der pustede Karen i nakken efter 1. afdeling, blev tabt i dagens hovedrunde. Derfor så det nu anderledes spændende ud inden omspringningen, hvor 6 ekvipager stod klar. Men Karen og AK's Riverside formåede, at holde nerverne i ro og var uden tvivl den hurtigste ekvipage i omspringningen. Hermed kunne Karen Rohde fra Dalumgård Rideklub for andet år i træk kalde sig Dansk Mester for beriderelever i springning. Andenpladsen blev i dag indtaget af Louise Christensen og Kobberholms Concardo fra Viborg Rideklub, og på tredjepladsen blev det Katja Kavanagh på Cassidy Ask fra Kongsdal Rideklub.

Husk at du fra i næste uge kan se alle billederne fra det store Morsø stævne her på Ridehesten.com

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner