Foldkammeraten er blevet aflivet og kørt væk, og nu løber resten af flokken rådvilde omkring og vrinsker. En sådan scene kan se ganske hjerteskærende ud for mennesker, men hvad føler hestene egentlig, når de mister en ven?

– En hest kan godt føle en form for sorg, men det kan ikke sammenlignes med menneskesorg, siger Janne Winther Christensen, som forsker i hesteadfærd ved institut for Husdyrvidenskab på  Aarhus Universitet. Hun fortæller, at man dog forskningsmæssigt kun ved meget lidt om emnet.

– Fordi sorg er en følelse, så kan vi kun måle den som adfærdsændringer, eller hvis der decideret er en fysiologisk stressrespons, som man kan måle på stresshormoner. Og i langt de fleste tilfælde vil det aftage i løbet af nogle få dage, fortæller Janne Winther Christensen, som dog kender til få tilfælde, hvor heste reagerede meget kraftigt og langvarigt på at miste.

– Det var for eksempel en unghest, der havde en god ven, som den altid havde været i flok sammen med. Da den ene blev solgt, begyndte den anden den efterfølgende nat at udvikle krybbebidning, som er et tydeligt stresstegn. Den var krybbebider resten af livet.

Men hvad kan man gøre, hvis ens hest viser tegn på sorg og afsavn? Adfærdsforskeren har nogle råd.

Gode råd, når din hest mister en nær relation:

Læs også: Niels Johnsen er død

• Sørg for, at hesten har social kontakt med andre heste efter tabet
• Hvis det er muligt, så lad hestene snuse til den døde hest, inden den afhentes. Så kan de bedre forstå, hvad der er sket.
• Man behøver ikke skåne den for ridning og andre aktiviteter – tvært imod har den godt af at blive aktiveret.

Læs mere om hestens sorg i novembernummeret af Ridehesten.