Kan Danmark holde føringen?

16-05-2016 11:27

Britt Carlsen

Det er i dag afgørelsen falder i FEI Nations Cup i Dressur, og Danmark er i front foran Sverige og Tyskland - husk der er gratis entre ved stævnet på Odense Dyrskueplads

Copyright Ridehesten.com
Det er i dag afgørelsen falder i FEI Nations Cup - hvor Agnete Kirk Thinggaard er den sidste dansker på banen.

Kan den holde hjem - føringen? Efter Sverige knebent lagde sig i spidsen for FEI Nations Cup konkurrencen efter Grand Prix klassen lørdag, fik danskerne ændret på dette i Grand Prix Special. 

Stillingen er nu den, at Danmark fører, ikke mindst i kraft af Cathrine Dufors to sejrsridt på Atterupgaards Cassidy, med 362,546 points foran Sverige med 360,779 points. Sverige og Danmark har lagt sig alene i front med 10 procentpoints forspring til Tyskland, Så klassen bliver reelt set et rent skandinavisk opgør. 

Lisbet Seierskilde og Jonstrupgårdens Raneur er først ude for Danmark med start nr. to kl. 14.23. Agnete Kirk Thinggaard og Jojo AZ går på banen kl. 15.11. Det er det bedste kürresultat i dag, som tæller til afgørelsen i holdkonkurrencen, og spændingen er bevaret gennem hele klassen, idet det er den svenske rytter Therese Nilshagen og avlshingsten Dante Weltino som er klassens sidste rytter med starttid kl. 15,35.

Hele dagen afvikles kürklasser på dressurbanen, mens der på springbanen er medrivende klasser hele dagen, hvor Grand Prix-klassen starter kl. 14.45.

Stillingen i FEI Nations Cup før den afgørende Grand Prix kür mandag efter er derfor:

Danmark 362,546
Sverige 360,779
Tyskland 340,513
Australien 338,129
USA 335,724
England 331,357
Finland 328,021

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner