Jysk Rideuge 2020 er aflyst

05-06-2020 16:19

Annika Knudsen Lorentsen

På grund af restriktionerne i Danmark, som følge af corona-pandemien, aflyses endnu et af sommerens stævner. Denne gang er det Jysk Rideuge hos Silkeborg Rideklub, der skulle have været afholdt fra den 12.-19. juli 2020, der er blevet aflyst

Copyright Ridehesten.com
Jysk Rideuge plejer at byde på en række ekstraordinære klasser, som eksempelvis derby-klasse for springrytterne, og udklædnings-Kür for dressurrytterne. Her ses Simone Lunding-Hoppe på Gørklintgårds Donau udklædt under Jysk Rideuge 2011. Foto: Ridehesten.com/Maria Schacht
Nyheden fortsætter efter annoncen

Endnu en arrangør til et af sommerens stævner meddeler nu, at de har været nødsagede til at aflyse deres stævne, som følge af de restriktioner, der er indført i Danmark, som følge af corona-pandemien.

– Jysk Rideuge 2020 er aflyst. Vi planlægger at lave noget programtræning i dressur, men springstævnet må vi desværre aflyse helt, meddeler klubben på deres Facebook-gruppe for stævnet. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Jysk Rideuge har i de sidste mange år været afholdt hos Silkeborg Rideklub, på deres center, som er smukt belligende i Funderholme ved Silkeborg. 

I næsten 20 år har klubben arrangeret Jysk Rideuge, som er et stævne der afvikles over en helt uge, og byder på både spring- og dressurklasser. Her samles ryttere fra store dele af Danmark til en hyggelig uge i ridesportens ånd. I år skulle stævne have været afholdt fra den 12.-19. juli hvis ikke corona-restriktionerne havde sat en stopper for afholdelse af større arrangementer og ridestævner.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner