Jens Fredricson: – Vi ses i Paris

24-08-2022 06:45

Annika Knudsen Lorentsen

Den svenske toprytter Jens Fredricson var lige ved og næsten ved VM i Herning, men 13 fejl i sidste og afgørende runde afholdte ham fra en plads på podiet

Copyright Ridehesten.com
Jens Fredricson med Markan Cosmopolit ved VM i Herning. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Med den ene fejlfrie runde efter den anden ved VM i Herning så det godt ud i den individuelle stilling for svenske Jens Fredricson, som var med til at vinde VM-guld med det svenske hold. 

Helt ind i den sidste og afgørende runde så det ud til, at den svenske rytter ville ende i den absolutte top af mesterskabet, men desværre indtraf der 13 fejl i sidste runde, som betød, at Jens måtte tage fra VM med hold-guld og en individuel 10. plads.

Copyright Ridehesten.com
Jens Fredricson i midten sammen med det svenske hold øverst på podiet i holdkonkurrencen. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

På trods af, at den individuelle podieplads forsvandt i sidste øjeblik, så var Jens særdeles tilfreds med oplevelsen i Herning og allerede klar til at se frem mod OL i Paris 2024. 

– Jeg fuglte min plan, men jeg havde for lange galopspring ind i kombinationen og fik derfor fejl. Denne fantatiske oplevelse, som VM har været, tager jeg med mig til næste gang, hvor jeg vil være klar. Det sidste spring var det bedre spring. Vi ses i Paris, understreger Jens Fredricson, som i skrivende stund er nr. 134 på verdensranglisten i springning. 

Copyright Ridehesten.com
Jens Fredricson med Markan Cosmopolit ved VM i Herning. Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner