Jennifers operation vellykket

04-06-2016 12:32

Britt Carlsen

Springrytter Jennifer Fogh Pedersen er nu opereret efter den ulykke med hestetransportvognen, som hun kom ud for i sidste uge

Copyright Ridehesten.com
Jennifer Fogh Pedersen.

- Det var englevagt og guds held, at det ikke gik værre, fortæller Jennifer Fogh Pedersens mor Bettina om Jennifers tarfikuld med hestetransportvognen i sidste uge. - Hestene er lidt bulede og skrammede og de skal have tid til at komme sig over situationen. Den gamle lastbil er som en tank, og selve kassen til hesten er bundsolid. Det var hestenes redning, fortsætter hun og beskriver ulykken således: - Jennifer kører i et svagt venstresving på en landvej, forsigtigt og ansvarligt, og der kommer en kæmpestor lastbil mod. Han kører på kanten af midterlinjen, og han har så meget fart på, så hun her nødt til at trække lidt til højre, så kom forhjulene på kanten af vejen. Så læner hestene sig ud mod højre, og det betyder at hun ikke kan holde lastbilen på vejen, fortæller Bettina. . 

- Jennifer sad i tre timer klemt fat i bilen, men heldigvis er redderne top professionelle. Så hun blev bedøvet. Hun er sådan fungerende, det med at sidde fast og være hjælpeløs og høre hestene bumle bagude, var værre end smerterne.

- Det er et kompliceret brud under højre knæ to steder, og på venstre lår har hun et rundt hul, hvor en genstand fra bilen har stukket igennem og skabt noget ravage. Hun blev opereret i forgårs, og operationen er vellykket. Det ene brud er lige der, hvor korsbåndet hæfter, så det er virkelig kompliceret, Operationen havde som mål at få fuld førlighed igen, så hun kan komme tilbage i sadlen, og det er lykkedes. Hun er dog hæftet sammen med skruer, men kan i genoptræningen komme til at bøje knæet igen.

Jennifer har fået mange hilsner, blomster og tilkendegivelser, og dem er hun meget rørt og taknemmelig for. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner