Jeg ønsker mig et hold af kvinder

14-07-2017 18:38

Britt Carlsen

Det blev til hollandsk sejr i FEI Nations Cup efter en nervepirrende omspringning mellem ryttere fra Tyskland, Irland og Holland

Copyright Ridehesten.com
Det vindende hollandske landshold med holdleder Rob Ehrens i midten.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Som FEI Nations Cup udviklede sig i Falsterbo fik vi en særdeles spændende afslutning på konkurrencen, med omspringning mellem tre nationer. Det var Tyskland som åbnede med Markus Beerbaum og Comanche, og de satte dagsordenen med en hurtig, fejlfri runde på 47,8 sekunder. 
Det blev Irlands Denis Lynch og All Star som skulle forsøge at matche det, han valgte at satse med en snæver vending indenom den store stenmur, som står på langsiden, en af de faste derbyforhindringer. Da dobbeltspringet stod ud af vendingen, var det et sats, og det mislykkedes for den ellers så erfarne irer. 

Da Hollands Jur Vrieling red på banen med den imponerende hingst VDL Glasgow v. Merelsnet kunne man se, at han lige testede samme vending inden start. Og modsat Lynch, så lykkedes Jur med den taktik, og han tordnede fejlfrit i må et sekund hurtigere end tyskeren.

Copyright Ridehesten.com
Hollands Jur Vrieling blev valgt til at ride omspringning, da han er holdets mest rutinerede rytter og han kvitterede med et fejlfrit og hurtigt ridt på VDL Glasgow v. Merelsnest.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Der var glæde i den hollandske lejr efter sejren, denne sæsons første, som holdleder Rob Ehrens bemærkede, så havde de meget behov for en sejr, og de points som følger med. Hollænderne er ikke helt så stærke lige nu, og Ehrens tester nye kombinationer som her i Falsterbo med et ungt hold bestående af Ruben Romp, Aniek Poels og Michel Hendrix - de fik stor ros for deres indsats af Jur Vrieling.
Også Rob Ehrens glædede sig over, at de unge ryttere viste klasse i Falsterbo, for som han sagde: De der har ungdommen ejer fremtiden.
Det var ikke muligt at fremtvinge et muligt EM hold fra den erfarne holdleder, som han tørt bemærkede: Der er kun en som er sikker til EM i Göteborg og det er mig, såfremt jeg er i live til den tid. Det blev bemærket fra pressen, at det ikke er ofte, hollænderne stiller med kvinder på holdet, som det var tilfældet her i Falsterbo. - Jeg så gerne hele holdet var kvinder, det vil gøre mit job lettere, for jeg skal hele tiden løbe efter mændende. 

Se hele resultatet HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner