Morten Vehl Revsbeck med nogle af hans og hustruens ungheste hjemme på landejendommen. Foto: Privat

"Ingen rewilding-dyr skal dø af sult eller lide i naturen", sådan skriver Danmarks Naturfredningsforening i et forsøg på at forklare konceptet, hvor store, planteædende dyr skal leve frit bag hegn. "Frit bag hegn" to ting, som kan være svære at få til at harmonere i samme sætning. Især når det også kommer til at ramme, det der egentligt lever vildt; dåvildt, kronvildt m.m.

– Lad mig slå det helt fast fra start. Jeg har intet imod naturparker og biodiversitetens fremme, men jeg kan absolut ikke forstå, at indhegninger og rewilding skal være løsningen. Som heste- og hundeejer kan jeg kun sige, at der ligger en umådelig stor forpligtelse i at føre dyrehold, og når man nærlæser bekendtgørelsen om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste, bliver forpligtigelsen absolut ikke mindre, siger Morten Vehl Revbeck, der er folketingskandidat for Danmarksdemokraterne og fortsætter:

– Derfor kan det kun undre, når staten fritages fra dele af selv samme bekendtgørelse. Heste skal tilses dagligt, men nationalparker er undtaget dette konkrete krav. Hvor belejligt. I nationalparken skal man tilse hesteholdet, men er ikke forpligtet til at tilse den enkelte hest. Men nå nej, "hesten lider jo ikke mere end billerne". Det er sikkert ganske rigtigt, men hesten kan udsættes for lidelser på grund af en bevidst handling fra statens side, og det hverken kan eller må vi acceptere.

De dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til udendørs hestehold tilskriver i § 19, at der skal være læ, ly og et tørt leje samtidig med, at hesten skal være ved godt huld, såfremt den skal gå ude i mere end 12 timer i døgnet uden læskur.

– Her har vi jo nøglen til hele problematikken omkring rewilding. Hvis man gerne vil have hesten til at spise andet end græs og blade, er man faktisk nødt til at sulte den, ellers spiser den det ikke. Og en hest der sultes, kan man ikke definere som en ”hest ved godt huld”, siger Morten Vehl Revsbeck og fortsætter:

– Enhver hesteejer ved, hvor meget en hest rent faktisk spiser, hvilket også er årsagen til de mislykkede forsøg på rewilding med heste andre steder i Europa, hvor mængden af føde i vinterperioden bliver for lille. Så min bøn er: Lav endelig flere naturparker, men lad være at hegne naturen inde, og lad være at eksperimentere med tamdyrs helbred. Hvis der er noget i denne debat, der er ”vildt”, så er det, at staten kan fritage sig selv for ansvar i forhold til behandlingen af dyr bag hegn. Slutteligt kunne man jo forestille sig, hvilken reaktion der ville komme, hvis en landmand ikke passede sine dyr på ordentlig vis. Jeg kommer derfor til at arbejde aktivt imod etableringen af dyreparker, hvor tamdyr udsættes med risiko for udsultning.