Isabell Wehrt fik guld

01-09-2007 20:23

Jytte Lemkow

Så står det foreløbigt 1:1 mellem Tyskland og Holland. Hollænderne tog holdguldet i går, og Isabell Wehrt fra Tyskland stod øverst på medaljepodiet da det ædle metal skulle fordeles i det individuelle europamesterskab i Grand Prix Special i dag. På sin højre side havde hun Anky van Grunsven (sølv) og på sin venstre ligeledes hollandske Imke Schellekens-Bartels (bronze). Men det kunne lige så godt have været anderledes mixet- det var kun små marginaler der skilte disse tre piger og deres meget flotte præstationer. Det var Imke der leverede det mest graciøse og fejlfri ridt, medens Anky stod for det mest samlede og mest kontrollerede med et par små spændinger, medens Isabell Wehrt leverede et flot travprogram men havde en fejl i toér changemneterne og har ret moderater piaffer. Både Andreas Helgstrand og Prinsesse Nathalie kvalifiserede sig til morgendagens Kür med en henholdsvis 13 og 15 plads. Det er Nathalies første start i en finale ved et officielt mesterskab. Selv om Andreas og Gredstedgaards Casmir igen leverede en rigtigt flot præstation så var det som om Casmir fandt Specialen lidt sværere og resultat blev lidt færre point end i Grand Prixen, 69,80% Efter al sandsynlighed kommer medaljekampen i morgen i Küren igen til at stå mellem dagens tre medaljetagere, med den regerende verdensmester i Kür, Anky van Grunsven som favorit og med Imka S. Bartel som min personlige out-sider! Kürklassen starter kl. 11 i morgen formiddag med Prinsesse Nathalie som første starter medens Andreas Helgstarnd rider som nr. 5

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner