Isabell fører det tyske mesterskab

13-06-2009 08:05

Grethe Næsby

Ved det første tyske mesterskab, hvor mandlige og kvindelige ryttere konkurrerer mod hinanden, fører Isabell Werth efter første kvalifikationsklasse på Warum Nicht
Copyright Ridehesten.com
Isabell Werth og Warum Nicht vandt første kvalifikationsklasse i det tyske mesterskab i dressur. (Foto: Ridehesten.com).

Det blev Isabell Werth, der lagde hårdest ud ved de tyske mesterskaber i dressur, som rides i denne weekend. Fredag red hun den enorme, men stadig elegante, Warum Nicht e. Weltmeyer/Wenzel I til 76% i Grand Prixen og sneg til dermed lige præcis foran bedste mandlige rytter i det blandede felt, Matthias Alexander Rath på Sterntaler-Unicef e. Sion/Manstein med 75,7%. På tredjepladsen efter første kvalifikation ligger Ulla Salzgeber på Herzruf's Erbe e. Hertruf/Caletto I med 74,8%, og på fjerdepladsen placeredes Heike Kemmer på Bonaparte e. Bon Bonaparte/Consul med 74,1%. Længere nede ad listen findes Nadine Capellmann og Elvis e. Espri/Garibaldi på en sjetteplads med 70,8%, og overraskende ligger Hubertus Schmidt henholdsvis nr. 10 og 11 med sine to heste, Donnelly og Prego. Se hele resultatlisten fra fredagens kvalifikationsklasse i det tyske mesterskab i dressur via linket i højre side.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner