International military og DM i flotte rammer

17-05-2017 11:36

For syvende år i træk er Sportsrideklubben vært for det populære internationale militarystævne, Copenhagen Eventing, og igen i år bliver der ved samme lejlighed kæmpet om medaljerne til danmarksmesterskabet for Seniorer

Copyright Ridehesten.com
Cecilie Eriksen og Calvin.
Nyheden fortsætter efter annoncen

På ganske få år er det lykkedes at gøre Copenhagen Eventing til et af de stævner, der år efter år tiltrækker de allerbedste militaryryttere fra både Danmark og vores nabolande. Ud over den danske elite, som er vokset næsten eksplosivt de senere år, er mange nordiske og tyske ryttere trofaste gæster ved stævnet, der i år afvikles i dagene 14. – 16. juli.
Den tyske toprytter og OL medaljetager Peter Thomsen fortæller, at Copenhagen Eventing igen i år er med i hans stævneplaner;
– Det vidstrakte og let kuperede terræn på Lundegården i Høsterkøb giver ekvipagerne en terræntur, som ellers kun kan opleves på banerne i de smukke engelske parker. Terrænbanen er med sine indbydende forhindringer som skabt til at skabe tillid mellem hest og rytter – og forberede dem på større opgaver. Også ridestadion i Bernstorffsparken, med de flotte dressur- og springbaner, er med til at vænne hestene til atmosfæren ved et internationalt mesterskab.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Tre dage med topsport
I military skal samme ekvipage gennemføre tre discipliner. Dressur og ridebanespringning afvikles fredag og lørdag i den smukke og historiske Bernstorffspark i Gentofte. Og det afsluttende og afgørende terrænridt søndag den 16. juli finder sted på Niels og Lykke Martinsens fantastiske ejendom Lundegården i Høsterkøb.
Der er gratis adgang for publikum alle dage og klubben håber, at mange vil finde vej til stævnet og især det spændende terrænridt i smukke omgivelser. Her er det muligt at bevæge sig rundt på hele terrænbanen på egen hånd. Eller, man kan gå med på en af de to gratis guidede ture - og på den måde komme helt tæt på militarysporten.

Læs mere om Copenhagen Eventing og følg med på Facebook.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner