Interessant program til Hestekongressen

16-12-2014 11:45

Britt Carlsen

Så er programmet for årets Hestekongres sammensat. Der er mange særdeles interessante indlæg på programmet, både for avlere og ryttere

Er du i form til ridning? Det spørgsmål bliver stillet af Søs Fejerskov-Quist, Fit2Ride ved Hestekonfressen, der finder sted den 31. januar i Fredericia. På programmet er også de stigende problemer med velfærdssygdomme, et emne, som dyrlæge Nanna Luthersson tager fat på. 
Nye behandlingsmetoder ser af og til dagens lys, og dyrlæge Nicolai Jarløv vil gøre alle lidt klogere bl.a. på brugen af stamceller og IRAP. Ialt seks emner kommer til debat under den faglige eftermiddag, der tager sin begyndelse kl. 12.45. 
Hestekongressen begynder dog noget tidligere, nemlig kl. 10 med de interessante årsberetninger fra formand for Landsudvalget for Heste Hans Marius Jørgensen og chefkonsulent Jørgen Kold, der tager pulsen på hestesektoren og informere om, hvad status er på fx Hesteloven med meget mere.
Alle er velkomne. Se programmet i sin helhed ved at følge linket her i nyheden. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner