Integration højt til hest

19-05-2008 14:16

Maja Golles

Som et nyt tiltag forsøger Vejle Rideklub sig med en interessant integrationsprojekt, der kører det næste halve år frem.

Vejle Rideklub er i det næste halve år en del af et spændende integrationsprojekt, hvor ti børn får lov til at gå til ridning én gang om ugen. Børnene kommer blandt andet fra Bosnien og Tyrkiet, og projektet skal give de unge, der ellers ikke har råd til at gå til ridning, en ekstra oplevelse i hverdagen. Projektet er støttet økonomisk af Integrationsministeriet. Dana Cernat, projektleder i Grønt Forum, siger at interessen for at komme til at gå til ridning har været stor. Cirka 20 meldte sig til. -Vi har måttet vælge ti ud. De får i det kommende halve år et fint indblik i hestesporten. Og så får de også en oplevelse, de ellers ikke ville have fået, siger Dana Cernat. Kilde: Vejle Amts Folkeblad

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner