Ingen DV-dommer ved DRF’s 4-års championat

15-10-2014 14:27

Uddannelse af ungheste er en mærkesag får både Dansk Ride Forbund og Dansk Varmblod. De to organisationer indledte derfor et samarbejde i 2013 om en fælles uddannelse til unghestedommere

Copyright Ridehesten.com
Modelfoto.

Målsætningen for Dansk Ride Forbund er at uddanne unge heste mod en international sportskarriere, og målsætningen for Dansk Varmblod (DV) er at sikre avl af heste med international kapacitet. Den ene målsætning kan ikke stå uden den anden, da såvel topryttere som amatører ønsker de samme egenskaber i deres heste.

Samarbejdet styrker begge organisationers bestræbelser på at opfylde målsætningerne og er dermed til gavn for både ryttere og avlere. Dansk Ride Forbunds formand Ulf Helgstrand og DV’s formand Jan Pedersen har samstemmende udtalt, at samarbejdet er en markering af, at sport og avl går hånd i hånd.

Der har siden samarbejdet blev indledt været stor aktivitet med en lang række koordineringsmøder og fælles uddannelsesdage for dommerne fra de to organisationer.

Det var oprindeligt planen, at samarbejdet og herunder den lineære registrering i 4-års championaterne i dressur skulle præsenteres ved finalerne i Dansk Ride Forbunds Championater for ungheste, og at en DV-repræsentant skulle indgå i dommerpanelet ved finalen for 4 års dressurheste. Dette har skabt en del spørgsmål blandt ryttere og avlere, og de to organisationer har derfor besluttet at udsætte DV’s deltagelse ved finalestævnet til næste år for at få mulighed for at informere bredere om samarbejdet i organisationerne.

Kilde: Dansk Ride Forbund

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner