Imponerende hingsteshow hos Helgstrand

02-04-2022 18:18
Avl

Med internationale gæster fra flere verdensdele og en præsentationsliste på omkring 30 hingste har Helgstrand Dressage i eftermiddag underholdt et stort publikum i Vodskov og endnu flere tusinde via Clipmyhorse.tv

Nyheden fortsætter efter annoncen

Avlerne bag kårede hingste og medaljehopper efter Helgstrand-hingste blev hyldet af husherren, Andreas Helgstrand, inden årets hingsteshow løb af stablen. Som sædvanligt stod Flemming Schultz ved mikrofonen og sørgede for dansk speak, mens Andreas Helgstrand og Thomas Sigtenbjerggaard bød ind med engelsk kommentering.

Hingstene blev præsenteret med god afveksling i alder, så unge og mere uddannede hingste blev vist i et godt og afvekslende flow. Blandt de yngste var selvfølgelig den nye årgang af 3-års hingste, der i vid udstrækning består af fløj- og præmiehingste i forskellige avlsforbund og næsten alle netop nykårede i Dansk Varmblod. For første gang blev publikum præsenteret for 3-års hingsten Incredible e. Indian Rock/ For Romance under rytter, flot fremvist af Eric Guardia Martinez.

Tyske Ulf Möller, der residerer på Helgstrand Germany og i flere år har været leder på Helgstrand USA, dukkede op under showet og bidrog med engelsk kommentering på sin rolige, fagligt funderede og meget behagelige facon.

Blandt de yngre hingste, der er godt på vej i deres uddannelse, viste Jeanna Högberg den regerende verdensmester for 5-års, Hesselhoej Down Town e. Hesselhøj Donkey Boy/ Blue Hors Zack, som nu er klar til stævnesæsonen som 6-års og viste godt talent for galopchangementer. Tyske Eva Möller havde fra Helgstrand Germany medbragt de to 6-års hingste Global Player e. Grand Galaxy Win/ Blue Hors Don Schufro og Danciero e. Dancier/ Floriscount, der begge under Eva Möller demonstrerede stort talent og vilje til at lade sig uddanne.

Nyheden fortsætter efter annoncen

I tilgift til den store selektion af de yngre hingste fik tilskuerne i dag også fornøjelsen af at den af Helgstrands hingste, der har stået længst tid på stationen og nu har flere kårede sønner hos Helgstrand, nemlig Franklin e. Ampère/ Ferro, der blev flot fremvist af sin faste rytter Betina Jæger Jensen. Endnu en tophingst med en kåret søn i Helgstrands hingstekollektion er Hesselhøj Donkey Boy e. ERA Dancing Hit/ Milan, som med Anne Mette Strandby Hansen i sadlen har debuteret i S og står foran en lovende fremtid med sin rytter.

En meget flot afslutning på en fremragende show blev leveret af først Mette Sejbjerg Jensen på en smukke 5-årige Iron e. Asgard’s Ibiza/ Hohenstein og til sidst herren i huset, Andreas Helgstrand på den imponerende Jovian e. Apache/ Tango, som netop har debuteret i Grand Prix i en alder af blot 8 år. Med power, gummi, elastik, afskub, bæring, rummelighed og skulderfrihed til overmål fik Jovian tiden til at stå stille.

Alle billeder fra dagen kan snart ses på Ridehesten.com.

Se Helgstrand Dressages hingstekollektion.

Følgende hingste blev fremvist:

  • Kremlin e. Governor/Rousseau, redet af Mette Sejbjerg Jensen
  • Geronimo G e. Glamourdale/ Escolar, redet af Moisés Jover Azuar
  • Bonjour e. Bon Coeur/ Fürst Nymphenburg, redet af Eric Guardia Martinez
  • Don Sarkozy e. Don Allegro/ Sarkozy, redet af Anne Mette Strandby Hansen
  • Freetown e. Fürst Wilhelm/ Sir Donnerhall I, redet af Jenna Högberg
  • Sparkling e. Springbank II VH/ Fürst Romancier, redet af Moisés Jover Azuar
  • Fifty-Fifty e. Fürst Toto/ Royal Classic, redet af Mette Sejbjerg Jensen
  • Zanetti e. Zoom/ Fürst Romancier, redet af Michael Grønne Jensen
  • Åfotftens Jovani e. Jovian/ Benetton Dream, redet af Merita Hagren
  • Finest Hour e. Franklin/ Blue Hors Zack, redet af Jeanna Högberg
  • Franzé e. Franklin/ Sezuan, redet af Moisés Jover Azuar
  • Joshua e. Jovian/ Belissimo M, redet af Mette Sejbjerg Jensen
  • Franklin e. Ampère/ Ferro, redet af Betina Jæger Jensen
  • Total McLaren e. Totilas/ De Niro, redet af Leonie Richter
  • Quelle Colour e. Qaside MD/ Captain Fire, redet af Merita Hagren
  • Forever Love e. Fair Game/ Destano, redet af Moisés Jover Azuar
  • Opoque e. All At Once/ Davino V.O.D., redet af Mette Sejbjerg Jensen
  • Hesselhoej Down Town e. Hesselhøj Donkey Boy/ Blue Hors Zack, redet af Jeanna Högberg
  • Global Player e. Grand Galaxy Win/ Blue Hors Don Schufro, redet af Eva Möller
  • Elastic e. Escolar/ Dimaggio, redet af Mette Sejbjerg Jensen
  • Value e. Valverde/ Floriscount, redet af Eric Guardia Martinez
  • Hesselhøj Donkey Boy e. ERA Dancing Hit/ Milan, redet af Anne Mette Strandby Hansen
  • Vitalos e. Vitalis/ De Niro, redet af Leonie Richter
  • For Real e. Blue Hors Farrell/ Lord Loxly, redet af Jeanna Högberg
  • Be Sure e. Callaho’s Benicio/ Scuderia, redet af Mette Sejbjerg Jensen
  • Danciero e. Dancier/ Floriscount, redet af Eva Möller
  • So Perfect e. Sezuan/ Sir Donnerhall I, redet af Betina Jæger Jensen
  • Fynch Hatton e. Formel Eins/ Sir Donnerhall I, redet af Michael Grønne Jensen
  • Incredible e. Indian Rock/ For Romance, redet af Eric Guardia Martinez
  • Vogue e. Vitalis/ Fidertanz, redet af Anne Mette Strandby Hansen
  • Iron e. Asgard’s Ibiza/ Hohenstein, redet af Mette Sejbjerg Jensen
  • Jovian e. Apache/ Tango, redet af Andreas Helgstrand
Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen