I eftermiddag er det hattetid

06-08-2017 11:57

Tag eftermiddagskaffen på Klampenborg Galopbane og få en spændende hesteoplevelse fra kl. 12.00

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Klampenborg Galopbane har samlet det bedste af det bedste i Derbyweekenden. I går bød dagen på Scandinavian Open Championship og i dag søndag gælder det Galop Derby, der løber af staben kl. 16.45.

Og det er på Klampenborg, at der er hattekonkurrence på Derbydagen. Det er helt lovligt at lave en hat ud af solsikker eller marengs, kun fantasien sætter grænser.
Den idyllisk beliggende galopbane kan huse mange tusinde gæster, og der er noget for enhver smag, uanset om man ønsker plads i panoramarestauranten eller bare vil nyde de mange topvæddeløb så tæt på som muligt nede ved rækværket.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Hvem vinder Derbyet?
Ja, hvem skal du spille på i eftermiddag  - det er et godt spørgsmål. Favoritten er nok Søren Jensen og Sømkongen Carlras. Sømkongen Carlras har ved redaktionens deadline kun startet en enklet gang, nemlig i løbet ”2000 Guineas” på Klampenborg Galopbane, hvor Sømkongen Carlras vandt en ganske sikker sejr med halvanden længde ned til anden-hesten King´s Son. Øvrige bud på Derbysejren er Gold Tyranny, Spicy Mix, The Kid, King´s Son og den meget overraskende vinder af løbet ” Derby Trial Stakes”, Cloud Walker, som for Carlos Lopez vandt til 19 gange pengene.

Læs meget mere om den kommende Derbytid i denne måneds udgave af magasinet Ridehesten

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner