Dujardin har fået ny favorithest (video)

06-02-2020 11:49

En af verdens dygtigste dressurryttere, Charlotte Dujardin, er for tiden på ferie i Kenya, og hun har på sin Facebookside proklameret, at hun er blevet forelsket i en afrikansk hest, som hun dagligt rider safariture på - og det er både i fuld galop og spring over vandløb

Copyright Ridehesten.com
Charlotte Dujardin på sit afrikanske eventyr sammen med hoppen Kyoto. Foto: Privat.

Engelske Charlotte Dujardin har fået en ny yndlingshest under sit aktuelle ophold i Afrika, hvor hun ferierer på Sirai House i Kenya. Her rider hun den afrikanske hoppe Kyoto, der er en krydsning mellem den afrikanske race boerperd og den hollandske frieser. Charlotte fortæller på Facebook, hvor smuk Kyoto er, og at hun ville ønske, at hun kunne tage hoppen med hjem.

Charlotte Dujardin lægger ikke skjul på, at Afrika er gået under huden på hende, og særligt fascinerende finder hun de majestætiske giraffer. Ved første møde med giraftyren på videoen, var han ikke imødekommende, da Charlotte red Kyoto helt tæt på, men som man ser på videoen, indvilligede han alligevel i at fremvise sit smukke hood - helt i sit eget tempo.

Copyright Ridehesten.com
Charlotte Dujardin på sit afrikanske eventyr sammen med hoppen Kyoto. Foto: Privat.

De seneste ti år har Charlotte Dujardin været så heldig at kunne rejse over det meste af verden, men allerede efter første ridetur blandt de vilde dyr i Kenya skrev hun på Facebook, at denne dag fremover vil stå som en af de bedste dage i hele hendes liv. Hun er uden tvivl blæst helt omkuld af Afrika og fortæller, at hun fremover altid vil bære et stykke af Afrika i sit hjerte.

Copyright Ridehesten.com
Charlotte Dujardin på sit afrikanske eventyr sammen med hoppen Kyoto. Foto: Privat.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner