Den 14. januar blev TD’erne introduceret til baggrunden for reglen om næsebånds stramhed og implementeringen af denne. Efterfølgende har Dansk Ride Forbunds bestyrelse og Dansk Ride-Instruktør Forening (DR-IF) været i dialog om implementering af reglen og er enige om følgende:

Den overordnede tilgang til reglen skal være dialog mellem TD og rytter. Såfremt der er mistanke om, at et næsebånd er for stramt ift. reglen, skal TD gå i dialog med rytteren med det formål at opnå en løsning i fællesskab. Opnås en løsning ikke gennem dialog, kan TD måle næsebåndets stramhed med målepinden. Såfremt målepinden viser, at næsebåndet er for stramt, henstilles rytteren til at løsne næsebåndet reglementeret,. Efterleves henstillingen ikke, sanktioneres der. Skal målepinden i brug, skal dette ske efter ridtet.

TD kan også vælge at tjekke næsebåndenes stramhed som stikprøve-kontrol, og dette skal også ske efter endt ridt.

Ifm. kontrol af næsebåndenes stramhed skal TD kontrollere, om der er sår i munden på hesten/ponyen.
Alle kontroller af næsebåndenes stramhed anføres i stævnerapporten, og ryttere, hvis heste/ponyer kontrolleres, modtager en kvittering fra TD. Af kvitteringen skal resultatet af kontrollen samt evt. registrering af mundsår fremgå.
Registreringerne benyttes ifm. evalueringen af implementeringen af reglen til november 2018.

Læs også: 2 fingre er en god rettesnor

Målepinden skal kunne tørres af med en spritserviet mellem stikprøverne, og TD skal benytte engangshandsker til mundundersøgelsen.

Både DR-IF og DRF opfordrer alle ryttere til at undlade at starte konkurrence med heste/ponyer med kendte mundsår.

Registreringerne kan ikke sammenlignes direkte med resultaterne i undersøgelsen, men kan benyttes konstruktivt ifm. evalueringen.

Læs også: FEI lancerer ny næsebåndsmåler

På DRF's hjemmeside kan man se, hvordan målingerne vil blive udført. Se HER

Kilde: DRF