Foto: Ridehesten.com/Annette Boe Østergaard

En gruppe britiske forskere bestående af dr. David Marlin, Emily Hopkins, Stacie Whitrod og dr. Roberta Blake har udgivet et nyt videnskabeligt studie i det anerkendte tidsskrift Journal of Veterinary Science.

Det udstyr, vi iklæder vores heste, er noget, der bliver forsket meget i netop nu, da det kan have en stor effekt på deres velfærd. Nu finder forskerne, at ikke alene giver stramme næsebånd et øget tryk på de skrøbelige strukturer på hestens hoved, men de har også en målbar effekt på bevægelse og præstation.

Den fagfællebedømte, videnskabelige artikel med titlen "Tight Nosebands Apply High Pressures on the Horses' Face and Alter Stride Kinematics" undersøgte de tryk, der forårsages af næsebånd spændt ved forskellige stramheder, og hvordan disse tryk påvirker hestens biomekanik.

Ved hjælp af avanceret bevægelsesregistrering og trykmålingssystemer vurderede forskerholdet heste udstyret med engelske næsebånd spændt på tre forskellige niveauer: Med plads til to fingre (2F), en finger (1F) og nul fingre under (0F), og dette blev målt med International Society for Equitation Sciences godkendte måleenhed.

Fundene var interessante:

• Trykket under næsebåndet steg med 338%, når det blev strammet fra 2F til 0F
• Skridtlængden faldt markant i takt med det stigende tryk, med en gennemsnitlig reduktion på 24 cm mellem den løseste (2F) og strammeste (0F) indstilling
• Studiet viste en tydelig negativ korrelation mellem trykket under næsebåndet og skridtlængden, dvs. at skridtlængden falder, når trykket øges, hvilket antyder en direkte påvirkning af præstationen
• Selvom ændringer i leddenes vinkler og rygsøjlens bevægelighed (kinematik) ikke nåede op på et statistisk signifikant niveau, blev den biologiske betydning af selv små ændringer bemærket

– Disse resultater giver solid dokumentation for, at for stramme næsebånd ikke kun er et velfærdsproblem, men også skadelige for hestens præstation. En reduktion i skridtlængde kan have alvorlige konsekvenser i discipliner, hvor bevægelseskvalitet er afgørende, såsom dressur og springning, kommenterer dr. David Marlin.

Studiet rejser vigtige spørgsmål om praksis for tilpasning af næsebånd, især i konkurrencemiljøer, hvor æstetik og forsøg på kontrol kan blive prioriteret over hensynet til hestevelfærd. Trykniveauerne målt under stramme næsebånd nåede værdier, som ved andre arter er kendt for at kunne forårsage smerte, vævsskader og nedsat blodgennemstrømning.

Forfatterne konkluderer, at heste – i det mindste baseret på dette lille udvalg af otte heste – ikke bør rides med næsebånd spændt strammere end de to fingre, som anbefales af International Society for Equitation Science, da strammere indstillinger kan udgøre en risiko for både velfærd og præstationsevne.

Kilder: AskAnimalWeb.com og ScienceDirect.com

Vil du læse mere om forskning i trenser, næsebånd og tilpasning, finder du f.eks. den spændende artikel "2 fingre er en god rettesnor" med dr. Russell MacKechnie-Guire i magasinet Ridehesten november 2024. Bladet kan både findes i løssalg og på abonnement via vores webshop, eller tilgås via vores e-magasin, hvor der er blade helt tilbage til 2005.