Foto: Adobe Stock

Engelske Russell MacKechnie-Guire har en ph.d. i hestens biomekanik og har forsket rigtig meget i interaktionen mellem hest, sadel og rytter samt terapi og genoptræning af heste. Noget andet, han også har set på, er den effekt, træningshjælpemidler har på hestens bevægelse. Der findes nemlig alverdens hjælpemidler til træning af heste på markedet, mange af dem til longering. Det gælder f.eks. indspændingstøjler, Pessoa, Equiband, soft longe, glidetøjler, chambon mv.

Ligeledes er der mange forskellige grunde til at anvende sådanne hjælpemidler i træningen. Det kan være til træning og genoptræning, pga. tidsmangel, til unge heste, for at styrketræne hesten eller forbedre ryggens bevægebane og funktion.

– Et træningshjælpemiddel kan defineres som et stykke udstyr, hvis formål er praktisk at hjælpe hesten med at udvikle en bestemt færdighed eller øvelse for at fremme muskeludvikling, forbedre symmetri eller hestens måde at arbejde på, indleder Russell og fortsætter: – Jeg er ikke for eller imod træningshjælpemidler. For mig handler det om at se på det fra et evidensbaseret perspektiv.

Dr. Russell MacKechnie-Guire. Foto: Ridehesten.com/Trine Askjær-Jørgensen

Gentagende, cirkulær bevægelse
Træningshjælpemidler til longering bruges som udgangspunkt, når hesten bevæger sig på en volte. For at bevæge sig på en volte skal hesten accelerere sin krop sideværts i retning af bøjningen. Det skaber en vinkel igennem hestens krop, der læner ind mod midten, hvilket har en effekt på placeringen af hestens ben og medfører, at hestens indvendige benpar udsættes for højere pres.

– At træne hesten på en volte eller buet spor indebærer en anden biomekanisk udfordring for hesten sammenlignet med ligeudrettet bevægelse, forklarer Russell.

På en volte bruger hesten hovedet og halsen til at holde balancen. Ofte ser man den tage hovedet ud af volten for at modvirke den effekt, det har på den at gå på volte, men hesten kan også tage hovedet op eller ind i volten for at finde balancen.

– En af mine bekymringer ved træningshjælpemidler, der hovedsageligt virker fra gjorden og frem til biddet, er, om vi mekanisk nedsætter hestens evne til at balancere. Hvis vi sætter hesten i en position, hvor den normalt ville tage sit hoved ud af volten, er det så positivt, at vi ændrer det eller ej? Det ved vi endnu ikke nok om, siger Russell og fortsætter: – Man ser ofte, at en hest bliver longeret med træningshjælpemiddel på i rigtig høj fart på en meget lille volte. Sådan en situation tror jeg, vi skal passe meget på med, for bare det at tage hesten ind på en volte ændrer hestens biomekanik totalt...

Se alle abonnementtyper her

Allerede abonnent? – Log ind her