Har social status betydning for hestens huld?

20-11-2020 14:00

Merete Haahr

Heste er flokdyr, men ofte ses der stor forskel i deres huld, selvom de lever i samme flok. Hvad skyldes det, og er der fordele og ulemper ved at leve i flok? Det har en gruppe forskere set nærmere på

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/ Annette Boe Østergaard
Nyheden fortsætter efter annoncen

Hvilke fordele og ulemper er der for den individuelle hest ved at leve i flok? De dominerende heste jager ofte andre heste væk, og hvad betyder det for de mindre dominerende heste? Får de mindre at spise, eller skal de bruge mere tid på at græsse for at få tilstrækkelig energi? Det har en gruppe forskere set nærmere på.

Heste der lever udendørs i flok etablerer et hierarki, som påvirker dem i alt, hvad de foretager sig, også i forhold til, hvordan de spiser. Mange hesteejere har observeret,  at de dominerende heste har en tendens til at jage de mindre dominerende heste væk fra det bedste græs eller hø.

Et hold forskere undersøgte hvilken betydning ,det har for heste, der er lavere i hierakiet, og hvordan det påvirker deres huldtilstand. Græsser de mindre eller er de nødt til at bruge længere tid på at græsse for at kompensere for de manglende måltider?

Forskerholdet bestod af Giles og Sean Rands fra Universitetet i Bristol. Pat Harris med Equine Studies Group, som er en del af Waltham Petcare Science Institute og Christine Nicol fra Royal Veterinary College.

Dr Sarah Giles, Pat Harris, Sean Rands og Christine Nicol udførte et studie for at undersøge om der var en sammenhæng mellem social dominans, afbrudt græsningsadfærd og hestenes huldtilstand.  

Læs forskningsrapporten her. 

Forskerne så på 116 heste fra 20 forskellige grupper, og gennemførte studiet i løbet af vinteren, hvor der var konkurrence om det bedste foder.

Holdet begyndte med at lave en huldvurdering på hestene og fandt, at de varierede fra en huldscore på omkring 4 og helt op til 8,5. De målte også hestens dominans og observerede græsningsadfærd, hvor de målte varigheden og frekvensen af hestenes græsning, i tillæg til antallet af afbrydelser i græsningsadfærden. 

Forskerholdet fandt, at græsningsadfærden for hver individuel hest til dels blev påvirket af hestens sociale status, men forholdet mellem hestens adfærd, dominans og huldtilstand blev  ikke fuldt ud afdækket af studiet. 

Copyright Ridehesten.com
Hestens sociale rang og græsningsadfærd har betydning for dens huldtilstand. Foto: Shutterstock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Forskerne mener, at fordelene ved at fungere i en gruppe, opvejer de ulemper, der var forbundet med gruppelivet for heste, og at individelle heste lærer at følge de adfærds regler, der tillader dem at fungere i en social enhed.

Forskerne brugte 120 timer på at overvåge hestegrupperne, og heraf udgjorde græsningen 92 timer. Forskerne fandt at den samlede tid, hvor hestene græssede ikke blev påvirket af huldtilstand eller social dominans.

Heste der havde en højere social rang havde også en højere huldvurdering, men hovedårsagen bag dette var at de var mere effektive i deres græsning.  Studiet fandt også, at underordnede heste eller dem med lavere huldvurdering ikke græssede oftere. De tyder på, at forskellen i hestenes huldtilstand kan ses, når de underordnede heste er sammen med de mere dominerede heste og begrænser deres foderindtag, mener forskerne. 

De lavere rangerede heste var ikke tilbøjelige til at forsætte med at græsse, når resten af flokken ikke græssede, og det understøtter forskerenes påstand om, at det er de sociale faktorer, der medvirker til en forskel på huldtilstanden for heste der lever i flok. 

Flere studier
I andet studie fandt at heste med lav huldkondition også havde en mere passiv adfærd. Det kan være på grund af en stærk motivation i forhold til at græsse sammen som en gruppe, og derfor synkroniserer deres græsnings- og hvile adfærd.

De heste der var lavere i hierakiet fortsatte ikke med at græsse, hvis de andre heste stoppede, og det forklarer at sociale faktorer resulterer i stabile forskelle i huldtilstanden for heste, der lever i grupper. 

Forskerne så en udbredt tendens til synkroniseret græsning og hvile, og det kan hænge sammen med at hestene er tæt forbundet i denne form for tilpasnings adfærd, som kan være med til at beskytte hele flokken.  

Studierne peger på at forskellene på hestens energi reserver (huld kondition) kan opstå blot fordi de dominerende heste er tilstede.

Forskerholdet bestod af Giles og Sean Rands, sammen med Universitetet i Bristol; Pat Harris, med Equine Studies Group, som er en del af Waltham Petcare Science Institute; og Christine Nicol, fra Royal Veterinary College.

Læs hele forskningsrapporten her. 

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen