Thomas Bach Jensen
Søndag bød på enkelte danske deltagelser og tilmed en placering til Tina Lund i en 140 cm klasse med den 8-årige Qrispy d'Ive Z e. Quick Star x Rebel II. I en 135 cm klasse havde både Tina Lund/Zamiro og Emilie Martinsen/VDL Alcatino et enkelt nedslag. Mandag morgen er startet i dressurens tegn med en Prix st. Georges efterfulgt af den indledende World Cup Grand Prix, hvor ingen danske ryttere er til start men til gengæld de to danske heste Question de Liberté e. Quidam de Revel/Lagano (opdr. Allan og Per Blomgren) under belgiske Johan Zagers og Louis d'Or e. Heslegaards Louis/Grandis (opdr. Møgelholt Stutteri) med danske Henriette Andersen, der rider under dansk flag. World Cup-klassen har også deltagelse af spændende ekvipager som Ingrid Klimke/Damon Hill, Edward Gal/Sisther de Jeu, Ulla Salzgeber/Wakana og Hans Peter Minderhoud/Nadine. Tina Lund er på banen idag med den danskavlede Chubon Ravneshave e. Churchill/Atlantic og igen med Qrispy d'Ive Z i en klasse særligt for belgisk fødte heste med intet mindre end 66 startende.