Hyggelig stemning i Esbjerg

13-12-2014 18:55

Maria Schacht

Esbjerg og Omegns Rideklub holder i denne weekend dressurstævne for ponyer samt U18 og U21 i deres store, flotte hal

Selv den tristeste, vinterdeprimerede stakkel ville være blevet glad af at være til dressurstævne i Esbjerg og Omegns Rideklub i dag, da solen strålede på fuld kraft ind af de mange vinduer i hallen. Det har været en dag med rigtig pæn ridning og god stemning blandt både tilskuere og ekvipager – og den fortsætter helt til kl. 20 i aften.

 

Et par af dagens resultater forlyder således:

 

Det blev til en delt førsteplads ved dagens PRI for ponyer, så vinderne blev henholdsvis Stine Sofie Albertsen på Vigerous Reckless, og Kristian Wurtz Andersen på D’Artagnan, de red begge til 68,500 %. Trejdepladsen gik til Ida Marie Ringby Stampe på Mr Bojengel, de opnåede 67,875 %.

 

Vinder af den ene af dagens LA5 klasser blev Sara Pedersen på Orchid’s Monica, de afsluttede med hele 70,833 %, og lagde sig dermed langt foran alle andre. Andenpladsen gik til Pernille Juhl på Nyskovens Emil-Eclipse, de sluttede med 67,667 %. Tredjepladsen indtog Stine Riis Lendal på Festina’s Dies Mercurii, de opnåede 67,333 %.

 

Dagens (hidtil) højeste score gik til Rikke Gad på Orchid’s Pride, der vandt den ene LA1 med hele 73,793 %.

Ridehesten fotograferede rytterne lørdag – husk at se, om der er billeder af dig, på mandag!

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner