Hyggelig banetest på Bækgården

22-08-2009 11:21

Britt Carlsen

Lise og Kim Kristensen inviterede fredag gode venner til en hyggelig springtræning på deres flotte anlæg ved Skanderborg for at teste deres græsbane

Flere eliteryttere, heriblandt nuværende og tidligere landsholdsryttere mødtes i går fredag på Lise og Kim Kristensens flotte salgs- og træningscenter, Bækgaarden, ved Skanderborg. Formålet var dels at afvikle et ridestævne i miniformat, med Jørgen Kristensen, som dommer, og dels at teste græsbanen forud for afviklingen af et ridestævne til næste år. - Jeg inviterede nogle af vores venner til at teste banen, og samtidig gav det anledning til at holde en lille fest, fortæller Kim Kristensen. Han og Lise har ansøgt rideforbundet om tilladelse til at lave et ridestævne til næste år, så fredagen blev brugt til at teste græsbanen, og få de erfarne rytternes mening om bunden. - Det er blevet så stressende at være til ridestævner i dag, er Kim's erfaring, der kommer hurtigt noget volumen i de stævnet, og så glemmer rytterne også at hygge sig. Vores stævne fredag var derfor meget utraditionelt, og vi vil også forsøge at gøre noget utraditionelt med stævnet til næste år, fortæller Kim. Gæsbane klarede opgaven perfekt, og rytterne fik hygget sig om aftenen efter dagens opgaver på springbanen, så Lise og Kim kan gå videre med planlægningen af stævet til næste år.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner