Merete Haahr
Den måde hesten indtager sit hø på, og den højde hønettet hænger i, har indflydelse på hestens ryg og nakke. Kun få graders variation i hovedholdningen, kan forårsage ændringer i hestens ryg, og derfor er det værd at undersøge nærmere.
Det mener Federica Raspa , som studerer ved universitetet iTorino Italien. Hun har ved hjælp af videooptagelser, og vinkelmålinger, målt den påvirkning, der sker ved tre forskellige fodringspositioner. Dels når høet er placeret højt, og dels når hønettet sidder midtfor, og som kontrol position, når høet ligger på jorden.
Under naturlige leveforhold bruger heste på fold ca. 50% af tiden på at græsse, og de har ikke godt af at stå uden adgang til foder i længere perioder. Derfor bruges hønettet meget ofte i hestehold, idet det øger tiden som heste bruger på at fortære høet. Federica Raspa har sammen med en gruppe forskere undersøgt, hvordan måden et hønet er sat op på, kan tvinge hesten til at stå i en unaturlig position, og påvirke hestens ryg, nakke og kæbe.
I deres studie undersøgte de seks varmblodsheste og noterede deres position fra tre forskellige vinkler. Fra jorden, som var kontrolpositionen, dernæst med hønettet sat lavt så hestens hoved var 15grader under manke højde, og så med hønettet sat højt, så hestens hoved var 15 grader over manken.
Analysen viste at den lave hønet position tillod hestene af have en ryg form der mindede om den, som opstår når hesten æder fra jorden. Dog var nakke og kæbevinklen fra begge hønet positioner markant anderledes, end den der opstod når hestene åd fra jorden.
Kun et par graders variation i fodringspositionen kan få betydning for hesten ryg og nakke holdning, og derfor er der behov for at dette emne bliver nøjere undersøgt.
Det er ikke altid praktisk at lade hesten æde fra jorden, men der er behov for at finde det rigtige kompromis mellem hestevelfærd, sikkerhed og praksis i hestehold.
Forskerne understregede betydningen af at holde heste på en måde så det afspejler hesten naturlige behov, for at sikre hestens velfærd.
