Er hønet godt eller skidt?

25-12-2016 14:19

Hønet er kendt for at forlænge hestenes ædetid. Hø der ligger på gulvet i boksen kan blive trampet ned af hesten, og derfor kan et hønet være med til at begrænse dette spild, men er hønet så udelukkende af det gode?

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Heste i naturen bruger mere end 14 timer dagligt på at græsse. Det er deres fordøjelsessystem indrettet efter. Hesten i dag bruges i avlen og sporten, og derfor tilbringer mange heste de fleste timer i boksen, på sandfolde eller magre græsfolde. Det betyder, at deres adgang til selv at søge føde er ikke-eksisterende eller begrænset. De er afhængige af fodertildeling, hvor det optimale er flere daglige fodringer, for at efterligne hestens naturlige fødemønster mest muligt.

Ubegrænset adgang til hø er en løsning mange tyr til. Men det kan resultere i overspisning hos hesten med fedme som resultat, fordi de spiser mere end deres energibehov fordrer.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Derfor er det interessant at finde en metode til at reducere hestens overdrevne indtagelse af hø, ved at forlænge den tid hesten bruger på at æde sit foder.

I magasinet Ridehestens januarnummer lader vi den seneste forskning give svarene.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner