Vi vil avle topspringheste

01-01-2017 07:45

Familien Tschernja gik for 14 år siden målrettet efter at købe et bestemt hoppeføl af en stærk og interessant præstationsafstamning, og det har omgående givet resultater og konkrete ambitioner

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

I udkanten af en midtsjællandsk landsby bor Marianne og Finn Tschernja på en naturperle af en ejendom med en vidtrækkende udsigt, der ofte byder på vildt græssende på og omkring ejendommen, som har 9 hektar græsmarker lagt ud i større hestefolde.

Lidenskaben for heste har Marianne bragt ind i familien. Hun red som barn og ung, men lagde ridningen på hylden, da hun blev gift med Finn, som ikke var hesteinteresseret. Der gik dog ikke mange år, før hun genoptog sin hobby og tog sønnen Casper med på rideskole.

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Han kedede sig meget, når jeg red, indtil den dag, han meddelte, at han også gerne ville ride, fortæller Marianne.

Ridesporten blev en fælles interesse i familien, og med købet af hoppeføllet Landtana kom de virkelig godt fra start i avlen. Landtanas døtre tæller nu den snart 7-årige guldmedaljehoppe Hecas Catana e. Catoki og Cabachon-datteren Hecas Carmina, der er kåret med bronzemedalje. Familien Tschernja har to heste i professionel ridning og forsøger således at kombinere avl og sport.

Læs meget mere om deres ambitiøse avl af springheste i en artikel i magasinet Ridehestens januarnummer.

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner