Foto: Privat

Kategorierne er ikke nødvendigvis virkelige – but you get the picture.

Bedste dramafilm: Er du sindssyg nogle dramaer hesteverdenen kan levere. Persondramaer er der rigeligt af, specielt mellem ryttere og teams ude til stævner. Nøj nogle dramaer der kan udspille sig på diverse parkeringspladser omgivet af hesterøve og saddeltøj. Nogle gange er det bare at læne sig tilbage og se dramaerne udspille sig, og andre gange er det noget med at lukke ørerne, for det er ikke for sarte sjæle, det der bliver sagt.

Bedste actionfilm: Som ægtemand kan det være en noget anspændt oplevelse at være med til stævne. Det er levende dyr I render rundt på. Et dyr som jo bedst kan opsummeres som 500-600 kg. flugtdyr med en evne til at blive bange for ALT – selv ting som de har set på i flere år… En anden mulighed er ikke flugtdyret men 500-600 kg. dyr som siger, ”du skal sat’me ikke bestemme over mig!”. Det kan give anden anledning til megen action. Jeg har på et tidspunkt stået og filmet til stævne, hvor min hustru og hest er uenige om et eller andet, og diskussionen ender med et fald. Der skete ikke noget med min hustru eller hest, men jeg standser sjovt nok optagelsen, da jeg ser de to er ved at falde, for at bevæge mig hen til banen. Siden har min hustru flere gange beklaget sig over, hvorfor jeg dog stoppede med at filme, ”man kan jo ikke se hvad der sker!” Så tror jeg da nok lige at diverse småhårede Hollywood-helte skal pakke sammen, når hestefolk vælter rundt med deres heste…

Bedste fremmedsprogrede film: Jeg har skrevet om det før, men lad os lige tage den igen. Når man som ikke-hestemennesker hører udtryk som, ”den var slet ikke under schenklen”, så er man jo fuldstændig sat. Hvad vil det sige? Eller alle de udtryk I har for udstyret – come on. Men det man så også lige må konstatere som ikke-hestemenneske er, at I jo heller ikke har styr på det, hvilket bare understøtter min teori, om at i virkeligheden er det bare noget I finder på. For jeg har godt nok gået rundt på stævnepladser og hørt udtrykket ”ræk mig lige dimsen derovre”. Hallo! ”Dimsen”, ”dimsidutten” eller hvad I ellers siger? Det giver jo ingen mening!

Bedste kærlighedsfilm: Der er jo ingen tvivl om, at jeres forhold til jeres heste er intense kærlighedshistorier i langt de fleste tilfælde. Jeres omsorg for hestene og kærlighedserklæringer til dem kan jo til tider få enhver Hollywood kærlighedsfilm til at blegne.

Bedste special effects: Jeres planlægning er som regel helt væk. I er så dårlige til at vurdere, hvor lang tid ting tager, og I er altid i sidste øjeblik – det er i hvert fald erfaringen hjemme hos os. Det betyder, at I flyver rundt og håndterer hest, udstyr, sætter trailer på bilen og alt muligt andet på en måde, der får stuntene fra The Matrix filmene til at ligne gymnastik for stærkt berusede teenagere. Det kan være virkelig fascinerende at følge med i, og samtidig noget af det mest pressede for en type som mig, som hellere står og venter 20 minutter på en aftale end at komme i sidste øjeblik.

Der er sikkert flere andre priser, som man kunne forestille sig at I hestefolk kunne fortjene, hvis I selv skal sige det. Hvad har I af bud? Hvilke priser mener I, at I burde få?