Hvilken type sadelunderlag er mest stødabsorberende?

06-08-2011 07:45
Det er ofte en ren videnskab for ryttere, at finde frem til det bedste og mest stødabsorberende sadelunderlag, så nu har en gruppe østrigske forskere taget udfordringen op og rent faktisk fundet frem til, hvilken type underlag, der er mest stødabsorberende

En gruppe østrigske forskere satte sig for at finde frem til, hvilket materiale (gelé, læder, skum eller rensdyrspels), der er mest stødabsorberende for hestens ryg i skridt og trav. Materialerne blev testet af den bevægelsesvidenskabelige gruppe fra det veterinærmedicinske universitet i Wien, Østrig. Materialerne blev testet ved at placere en trykfølsom måtte på hestens ryg under underlaget og en korrekt tilpasset sadel. Forsøget blev udført med 16 sunde heste med forskellige afstamninger og alder, som blev redet på et løbebånd i både skridt og trav (nedsidning). Til sammenligning blev hestene også testet uden de stødabsorberende underlag. Undersøgelsen viste først og fremmest, at ingen af de stødabsorberende underlag påvirkede hestene eller sadlens tilpasning i negativ retning, mens at rensdyrpelsen var det materiale, der viste bedste trykabsorberende funktion. - Det er svært at komme med en general anbefaling vedrørende, hvilket materiale der er bedst, men rensdyrpels viste de bedste resultater, udtaler Christian Peham, leder af den bevægelsesvidenskabelige gruppe. Ifølge Peham er bevægelsesdynamikkerne er essentielle, når materialerne skal bedømmes: - Vi så, at bløde materialer kan trykkes hårde under tryk og stød (som i traven). Hurtigere bevægelser kan også påvirke materialets evne til at ”slappe af” og løsne op. Undersøgelsen lægger vægt på, at et velvalgt stødabsorberende sadelunderlag kan reducere trykket på hestens ryg, når det bruges sammen med en korrekt tilpasset sadel. Uanset materialevalg bør; - rytterne tjekke sadlens tilpasning jævnligt, fortalte Peham. Undersøgelsen ‘Effekten af forskellige sadelunderlags i forhold til kraft- og trykfordeling under en veltilpasset sadel’ blev offentliggjort i ’Equine Veterinary Journal’. Find hele undersøgelsen via linket til højre.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner