Hvem bliver individuel mester?

23-08-2015 14:18

Britt Carlsen

EM i Aachen - Nu stiger stemningen og forventningerne i Aachen, nu kulminere to ugers konkurrencer med den individuelle finale i springning - Andreas Schou er til start, men banen ser skræmmende ud

Copyright Ridehesten.com
Bliver det "orange" igen i eftermiddag, når den individuelle finale afvikles fra kl. 16? Jeroen Dubbeldam ligner et godt bud på en mester, men i springsporten kan alt ske.

Så er kulissen sat til en fantastisk afslutning på to ugers konkurrencer i Aachen. Alt har klappet for arrangørerne, fortæller landstræner Lars Nørgaard Pedersen, som har stor ros til de erfarne stævnearrangører i Aachen. Forholdene har været noget nær de perfekte i tysk ridesports højborg og nu kan man blot se frem til et par timers springsport, når det er aller bedst. 

Andreas Schou fik et ærgerligt nedslag i den sidste runde af holdkonkurrencen, som sendte ham fra en mulig fjerde til en 16. plads, og selvom banen er det største der er bygget her under EM, så er Lars Pedersen fortrøstningsfuld. Både Lenardo der Kleine og Andreas Schou har vist absolut topform, og de har redet lige op mod de bedste. Målet nu er en top ti placering til parret, men listen over de 25 finalister er ligesom at læse en "who is who" i international topsport. 

Et godt bud på en kommende europamester vil være den regerende verdensmester Jeroen Dubbeldam, der ikke har set ud til at have haft behov for at trække på de sidste reserver i SFN Zenith NOP. Han ligger på andenpladsen med 2,68 fejl. Det er spanske Sergio Alvares Moya og Carlo, der har samlet færrest fejl til nu 1,47 fejl står der på hans resultatliste. Andreas Schou har 6,98 fejl og dermed godt et nedslag fra den absolutte top. Det siger i høj grad noget om, hvor tæt og dette mesterskab er. 

Se start og resultater her.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner