Hvad sker der i Odense i dag?

15-05-2016 08:08

Britt Carlsen

Solen stråler ned over Odense Dyrskueplads og de første ryttere er allerede på banen. Vil det lykkes for de danske seniorryttere at overtage førstepladsen i FEI Nations Cup?

Copyright Ridehesten.com
Hun gjorde det i går - kan hun gøre det igen i dag? Cathrine Dufour sejrede i Grand Prix klassen i aftes og i dag gælder det Grand Prix Special og stillingen i FEI Nations Cup.

Hele dagen i dag er der fuld gang i konkurrencerne både på spring og dressurbanen ved Odense Horse Festival sponsored by ECCO. På springbanen starter den sidste klasse kl. 17, mens den sidste dressurrytter rider til bedømmelse kl. 19.54 i aften.

Anden afdeling af FEI Nations Cup starter kl. 16.30 - Danmark har to ryttere til start og begge ryttere tæller i det samlede resultat. Gårsdagens vinder Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy rider på banen kl. 18.15, mens Daniel Bachmann Andersen og Bue Hors Hotline har starttid kl. 18.33.

Stillingen i FEI Nations Cup:
Sverige opnåede 216,72 points
Danmark opnåede 215,86 points
Tyskland opnåede 205,12 points
Australien opnåede 202,54 points
USA opnåede 201,94 points
England opnåede 197,22 points
Finland opnåede 195,08 points

Se resultater, startlister mv. her. 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner