Hvad kendetegner et godt føl?

14-06-2015 12:01
Avl

Hvordan ser det gode føl ud, og hvad kræves der for at blive udtaget til Elitefølauktion? Det er blot et par af de spørgsmål, der bliver mulighed for at få svar på, når Region 6 afholder kursus om ”Hvad kendetegner et godt føl” 

Copyright Ridehesten.com
Foto: pressemeddelelse

Der er lagt op til en spændende aften i føllenes tegn hos Lena og Ulrik Kristensen.

Lena og Ulrik har i år otte spændende føl – heraf tre embryoføl efter Årets Hoppe, Stigma. Disse føl vil blive fremvist samtidig med, at Ulrik fortæller lidt om føllene sammen med hans forventninger til deres fremtid. Signe Wiese vil komme og fortælle lidt om bedømmelser af føllene til følskuer ligesom Casper Cassøe vil fortælle om, hvad der kræves/forventes af et føl til Eliteauktionen.

Så har du lyst til at lære lidt mere om, hvad et godt føl er, og hvordan den bedømmes/udtages, så kom til en spændende aften hos Lena og Ulrik Kristensen på Stutteri Hedegaard, Kirkevej 62, 7830 Vinderup, tirsdag den 16. juni kl. 19.00. Deltagelse er gratis – af hensyn til kaffen bedes tilmelding ske senest d. 14. juni til Ulrik på tlf. 40 19 52 12.

Kilde: pressemeddelelse

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner