Hvad er Longines EEF Series i springning?

18-12-2021 10:23

Annika Knudsen Lorentsen

Danmark er en del af Longines EEF Series, som er en turnering med en række Nations Cup-stævner i springning, hvor de bedste hold efter kvalifikationerne mødes i en finale. I finalen kæmper nationerne om den eftertragtede mulighed for at rykke op i Europas første division, som gør, at holdet bliver en del af Longines FEI Jumping Nations Cup-serien

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Jørgen Bak Rasmussen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Longines EEF Series er en Nations Cup-turnering i springning, som er arrangeret af European Equestrian Federation og denne serie har erstattet den tidligere FEI Nations Cup anden divisions-turnering. 

Turneringen, som blev lanceret i 2020, blev på grund af corona udsat til 2021, og det var dermed først i år, at turneringen så dagens lys. EEF Series er inddelt i fire regioner; nord, syd, central og vest, og i alt er der 38 nationer, som er en del af turneringen. 

Turneringen fungerer således, at alle nationer rider ved kvalifikationsstævnerne i deres region, hvor de har mulighed for at kvalificere sig til en af semifinalerne. Det er i semifinalerne, at man finder ud af hvilke nationer, der skal deltage i kampen om oprykning, som sker ved finalen. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

I finalen rides der nemlig om muligheden for at rykke op i FEI Jumping Nations Cup første division. Det er vinderen af EEF Series, der rykker op i den bedste europæiske liga. 

I 2021 blev finalen afholdt i polske Warszawa, og her var det danske landshold kvalificeret til. Det lykkedes desværre ikke for det danske hold at ride sig til oprykning. Det blev derimod Tjekkiet, der tog sejren og derfor rykker de i 2022 op i første division, mens Italien er den nation fra første division, som må rykke ned i den europæiske EEF Series.

 

Astrid Ø. Sørensen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Astrid Ø. Sørensen