Lars Mars
Når vi starter med ridningen som barn eller ung, starter vi typisk med leg – hvor det er sjovt og spændende at prøve noget af – og det er ok, at vi ikke lige kan det hele. Vi griner bare af det og glæder os til at prøve igen.
Efterhånden som vi bliver dygtigere og ældre, er der typisk ikke tid til ”det pjat med at lege” mere, for nu skal vi være seriøse! – og forældrene er desværre med på det.
Pludselig bliver hverdagen og ridningen lidt for alvorlig, og vi glemmer glæden ved ridningen, for nu skal vi til træning eller stævne – og ikke til ”noget, som vi føler er fedt og sjovt”. Jo selvfølgelig, hvis det går godt, er det fedt og sjovt.
Den situation kan på et tidspunkt faktisk både hæmme vores udvikling og præstation samt glæden ved ridningen, fordi vores hjerne hovedsageligt begynder at fokusere på ”fejl” og på ”det, som vi ikke lige kan” samt på resultater og placeringer. Vi bliver ”fastlåst” i rutiner i stedet for at lege med løsninger og at prøve noget af for at se, hvordan det virker.
Vi skal være opmærksomme på, at sport og sportsmiljøer eller vores egen opfattelse i sporten er blevet meget hård for mange udøvere – og i stedet for at skabe glæde, skaber det ondt i maven, og knap så gode psykiske påvirkninger.
Jeg oplever rigtig mange børn og unge, der ikke har det godt i deres sport. De og deres trænere er blevet alt for alvorlige, og ridningen er gået fra at være en god oplevelse til at være et kæmpe pres.
Fokus på præstation er blevet større end glæden ved sporten
Mange kæmper sig igennem træninger og stævner uden den mindste glæde. Glæden kommer typisk kun frem, hvis vi får ros for noget ekstraordinært eller vinder. Alt andet er bare blevet rutine og ”ren overlevelse”.
Mental indstilling
Det kan både være fysisk og mental leg
En legende træning kan altså være lige så seriøs som en alvorlig træning. Det er vores indstilling, der bestemmer.
Det kan være svært at lege og at være kreativ – hvis vi ikke lærer det
Undersøgelse
Det er skræmmende læsning, at nyere undersøgelser viser, at mange børn sammenlignet med tidligere dropper legen i en tidligere alder – og at den udendørs leg næsten er forsvundet, samt at mobilen og iPad/tablet har overtaget meget af den aktive leg.
Legen som læring
Vores indlæring, kreativitet, bevægelse og motorik samt mentale indstilling udvikles rigtig godt ved at lege uanset alder – om vi er unge eller voksne – og ved at prøve noget af, uden at det skal måles i godt eller skidt, men bare som en konstatering af, hvordan det virkede det, vi lige gjorde.
Vi kan altså godt være megaseriøse og ambitiøse – uden at det behøves at føles ”alvorligt”.
Glæden
Når jeg arbejder med sportsudøvere, er et af hovedpunkterne altid at finde tilbage til glæden og legen i sporten – at glæde sig over alt det, man kan, samt at være nysgerrige i stedet for konstant at fokusere mest på ”fejl”, ”det knap så gode”, eller det som ”kan blive svært”.
Legen
Vi bliver mere og mere alvorlige, når vi konstant påtvinger vores hjerne at forholde sig til alt. Når vi har lært hjernen, at vi konstant skal tage stilling, så vil den automatisk også tage stilling i en leg, og så er det pludselig ikke længere leg, fordi vi har vænnet hjernen til, at alt skal være ”alvorligt”.
Prøv med følgende punkter:
Rigtig god fornøjelse med at genfinde legen – eller at fortsætte med legen, hvis du er i gang.
Du kan læse meget mere om mine forslag til optimering af rytteren og hjælp til mental sundhed samt optimering til sund udvikling og præstation:
På min blog på Ridehesten.com
På min hjemmeside www. rytteroptimering.dk
Med sportslig hilsen
Lars Mars
Mental og fysisk træner samt optimering