Hovsenebensbetændelse er ikke en moderne lidelse. Den blev første gang beskrevet i 1752.

Det er ikke en betændelse i gængs forstand med bakterier og pusdannelse, derimod en såkaldt aseptisk proces i hovsenebenet, hvor det vender ind mod hovbenet. Det har altså ingen effekt at behandle med antibiotika.

Brusklaget mellem de to knogler bliver ru og ujævnt, hvilket giver smerter ved bevægelse og derfor halthed. Normalt vil enhver smertereaktion fra det område, hvor den dybe bøjesene forløber over hovsenebenet, inden den hæftet på hovbenet, blive betegnet som hovsenebensbetænelse eller måske hovsenebenssyndrom.

Hold øje med hesten
En sund og rask hest, som står roligt og afslappet vil, hvis en aflaster bagbenene ved at stille det ene ben på tåen, mens den hænger lidt skævt i krydset.

Hvis hesten derimod får en tendens til at stille det ene forben længere frem end det andet, eller ligefrem med mellemrum skifte på benene, kan det være et tegn på hovsenebensbetændelse. Det kaldes, at hesten står rørstilling.

Nogle heste kan undertiden stille et forben på tåen på samme måde, som de ofte gør ved bagbenene. Hvis hesten samtidig har fået en stikkende bevægelse, viser tegn på halthed i vendinger, og måske har fået en tendens til at snuble, bør man nok få hesten undersøgt af dyrlægen.

Læs meget mere om hovsenebensbetændelse, diagnose og behandling i Beslagsmedens bog til hesteejeren Hovpleje. Køb bogen HER