Horsefestival - en sjællansk hestefest

14-07-2012 21:58

Britt Carlsen

Dansk Varmblod region 1 arrangerer en stor begivenhed med hesten i centrum, her kan man nyde smukke hopper og yndige føl samt få ny viden om dressurhestens uddannelse under en clinic med Prinsesse Nathalie
Copyright Ridehesten.com
Husk tilmelding til Horsefestival på Vallensbæk Ridecenter - her bedømmes både 2-års hopper og føl ligesom der bliver en clinic med prinsesse Nathalie, der netop vil være hjemvendt fra OL i London. (Foto: Ridehesten)

Dansk Varmblod region 1 står bag "Horsefestival" den 18. og 19. august på Vallensbæk Ridecenter. Har man lyst til at fremvise og få sit varmblodsføl bedømt ved dette arrangement, er det tid til at tilmelde sig nu, for mandag den 16. juli er der sidste tilmeldig til arrangementet. Clinic med prinsesse Nathalie I løbet af weekenden bliver der afviklet eksteriørkåring, sadelkåring for både spring- og dressurbetonede hopper, 2-års bedømmelsefor både dressur- og springhopper og endelig vil der også være Følfestival. Herudover vil i løbet af weekenden blive afholdt ikke mindre end to clinics. Om lørdagen har Prinsesse Nathalie velvilligt sagt ja til at afholde en clinic, hvor temæt er uddannelse af hest og rytter. Om søndagen bliver der sat fokus på de unge heste, som er godt på vej i dressursporten. Lørdag aften bliver der indbudt til Horsefest. Prinsesse Nathalie vil komme og fortælle om, hvordan hun har forberedt sig frem til OL og mon ikke også vi får et par gode historier fra de Olympiske Lege i London. Skynd dig at tilmelde dig – der er kun 100 pladser. Region I har mange andre ting på programmet i denne weekend, så gå ind og se det endelige program på regionens hjemmeside – det bliver en forrygende weekend med hestene i højsædet. Læs mere om tilmelding osv. via link til højre

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner