Modelfoto.

I magasinet Ridehestens septembernummer skriver Poul Graugaard bl.a. om hingstevalg og begrebet modehingste.

”Når det antageligt forholder sig sådan, at hopperne – også dem, der ikke nødvendigvis stråler af udviklingspotentiale – langt han ad vejen alligevel er fredet, er den næstbedste løsning naturligvis, stærkt selektivt at gå efter at bruge hingste, hvor man ikke lades i stikken med hensyn til at få størst mulig kompensation for hoppen og i særdeleshed det, som hoppestammen mangler i generel kvalitet og ikke mindst i præstationspotentiale.”

”Begrebet dækker her over hingste, der dukker op ved diverse kåringer og omfattes af stor interesse, fordi et eller andet specifikt ved hingsten imponerer. Der kan naturligvis både være tale om bygningsmæssige forhold, herunder i særdeleshed imponerende type. Oftest er det dog bevægelsesmæssige forhold, der imponerer, og herunder i særdeleshed imponerende stor travbevægelse, og pludselig er ”guldet” fundet med stribevis af bedækninger til følge. Til gengæld er det i disse tilfælde sjældent, at ”guldet” viser sig at være ægte under luppen, når det igen bliver hverdag.”