Hoppede så det gnistrede

24-01-2009 21:58
Linnea Ericsson er en rytter det norske publikum har haft glæden af at se mange gange – og hun glædede mange rytterhjerter under finalen i Oxer Gruppen Lille tur med sin herlige ridning. Sammen med Pero Z Hillock gennemførte hun en omspringning, der slog gnister – og vandt.

John Hickey var første rytter i omspringningen. Ian er en hest med fart i kroppen og rigtig gode bagben. Makstiden var 33 sekunder – Hickey gjorde det på 26,49. Men så kom Linnea. Det gik stærkt – og de skar hjørner. Mod spring nummer fem tog de en meget kort vending – men Pero Z Hillock ville bare over. Det danske publikum skræmte nærmest livet af deres norske naboer, da de afslørede et uhæmmet engagement idet Pero Z Hillcock vred sig over springet og lynhurtigt gennemførte resten af banen – med en sluttid på 25,32 s. Sejren var gnistrende klar. Bedste norske rytter blev Christian Anfinnsen Øien/Labella. Christian tog ikke den korteste vej og tempoet virkede ikke så højt, men det gik hurtigere end det så ud. En fejlfri runde og tiden 27,28 sek. rakte til en tredjeplads.

Læs også

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner