Holdguld til juniorerne ved NM

28-06-2012 15:19
Pernille Teidor Olesen, Simone Barnekow, Cecilie Lyndrup og Malou Nakszynski har i dag sikret dansk guldmedalje ved NM i dressur for juniorer

Med samlet 205,351% leverede de danske juniorryttere en stærk præstation i holdmesterskabet i finske Ypäjä, hvor landsholdet sikrede sig NM-guld. Sølvet gik til Norge med 201,622%, mens Finland fik bronze på hjemmebanen med 197,757%. Bedste danske juniorekvipage i holdkonkurrencen blev Pernille Teidor Olesen på Don Dino e. Don Cardinale / Placido, der med 70,676 % leverede klassens 2. bedste resultat. Simone Barnekow og Selimon Attrup e. Blue Hors Silver Moon / Splietau (opdr. Birthe Andersen og Flemming Mattrup) blev placeret som nr. 4 i klassen med 67,486 %, mens Cecilie Lyndrup og JJ Rocco e. Riccione / Donnerhall (opdr. JJ Horses) med 67,189 % blev placeret som nr. 5. Malou Nakszynski på Ferazzo blev nr. 15 med 61,838 %. I eftermiddag skal kat. I-ekvipagerne på dressurbanen i deres holdkonkurrence ved NM-stævnet, der omfatter NM i både springning og dressur for pony, junior og ungryttere.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner