Christine Krogh Frausing
Skribent
Om en måned, d. 16.-18. september løber Agria DRF Mesterskab i Hold dressur af stablen, og mesterskabet er i år tilbage i Bernstorffsparken, hvor det første mesterskab blev afviklet i 2005, på oplæg fra bl.a. Sportsrideklubben.
Med sponsorater fra Dressurens Venner, Lundgrens Law Firm, BDO, GSV, Globale Trucks og Orifarm, har klubben øget doteringen i mesterskabet til kr. 75.000,-. Der er derfor store pengepræmier at se frem til, når der skal deles medaljer ud ved dette års hold-mesterskab.
Udover DM klassen tilbyder klubben både Intermediare og Grand Prix, og der er derfor lagt op til en weekend med en masse god ridning.
Sportsrideklubben glæder sig til at se de mange hold, som får æren af at konkurrerer på deres nyanlagte fiberbane, til en weekend med masser af god sport.