Højt niveau fra start i Sundeved

01-03-2019 21:34

Dressur landsstævnet i Sundeved er kommet godt fra start, da de unge ryttere i dag viste at de er klar til at ride første kvalifikation af ECCO cup i morgen

Copyright Ridehesten.com
Sophia Ludvigsen på Gørklintgårds Jericho

Sundeved Rideklub summer i disse dage af liv, hvor en stor del af den danske ungdom er til start. I morgen går starten nemlig til årets første ECCO cup kvalifikation, som over året rides i tre kvalifikationer og en finale for de kvalificerede.

Grundet stor tilmelding i MB1 var klassen delt i to afdelinger. Her lagde de unge ryttere godt fra land, da Anders Uve Sjøbeck Hoeck opnåede dagens højeste procent. Med 74,85% vandt han den første klasse på Blue Hors Zwobber e. Blue Hors Zack/Blue Hors Romanov (opdr. Blue Hors), mens han indtog andenpladsen med Valløs Don Felix e. Don Frederico/Blue Hors Future Cup (opdr. Fam. Worre-Jensen) med 71,48%. Nummer tre blev Emma Elisabeth Saur Feldstedt på Cash e. Cassini II/Lesotho med 69,93%.
I den anden MB1 sejrede sidste års vinder af juniorernes ECCO cup finale, Sophia Ludvigsen på Gørklintgårds Jericho e. Jazz/Sonny-Boy (opdr. Jørgen Ravn) med 71,41%. Andenpladsen delte Laura J. Rasmussen på Åtoftens Dornier e. De Noir/Rambo (opdr. Willy Hansen) sammen med Cecilie Hedegaard på Silhuet e. Blue Hors Don Olymbrio/Gribaldi (opdr. Niels Linnet og Joan Mathiesen), da de begge opnåede 70,27%.

Copyright Ridehesten.com
Anna Kasprzak og Romanova

Hen ad eftermiddagen blev MA1 sat i gang og her besatte OL-rytter Anna Kasprzak førstepladsen, da hun og Romanova e. Blue Hors Romanov/Danone I opnåede 71,14%. Andenpladsen red Olivia Lamm sig ind på sammen San Dior e. Sandro Hit/Davignon med 70,48%, mens Caroline T. Elsner på Alskenz Firfod e. Zardin Firfod/Zalmiak Firfod (opdr. Morten Plenborg) besatte tredjepladsen med 70,00%.

Sent her til aften var fire ryttere til start i intermediare 1 og her vandt Blue Hors-rytteren Nanna Skodborg Merrald overlegent klassen på Gørklintgårds Quater Boy e. Quaterback/Blue Hors Don Schufro (opdr. Jørgen Ravn) med 72,32%.

Se alle start – og resultatlister HER

Livestream fra Zibrasport 
Zibrasport streamer direkte fra weekendens 1. kvalifikation af ECCO Cup i Sundeved. I kan se med lørdag den 2. marts fra 7.30 og søndag den 3. marts fra kl. 9 til en samlet pris af bare 49,- kr.

Lørdag og søndag kan du se med direkte fra 1. kvalifikation af ECCO Cup for junior, ungryttere og U25 samt senior Grand Prix (søndag) på www.zibrasport.dk. Mere end 80 sprudlende ekvipager er klar til at give dig dansk topdressur direkte fra Sundeved, og du kan se det hele for bare 49,- kr. Lørdag byder vi på de indledende klasser i ECCO Cup for junior, ungryttere og U25, mens søndagen står på kür for junior- og ungryttere, U25 Grand Prix plus senior Grand Prix.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner