Thomas Bach Jensen
Hingsteshow Nord er blevet et tilløbsstykke. Her flokkes ikke blot nordjyske avlere og ryttere, men hestefolk fra hele landet og ligeledes varmblodshingste og ponyhingste fra hver en landsdel. Støvring Hingste-Depot havde fået Jens Meyers hingste Damsey, Herzensdieb og Hampton til at tage turen på 700 km fra Tyskland til Finstrupgaard ved Aalborg, hvor unge såvel som ældre hingste blev fremvist i dressur og springning ved det traditionsrige Hingsteshow Nord. Som traditionen foreskriver det, blev der ved publikumsafstemning udpeget fire Best in show hingste i hver sin kategori. Varmblodshingst springning: Solos Landtinus e. Landadel / Argentinus / Zeus Varmblodshingst dressur: Uno Don Diego e. Dressage Roayl / Falkland / Tannenberg Ponyhingst springning: Ammadoor e. Bjirmen's Wytse / Conquistador / Magic Star ox Ponyhingst dressur: BonBon e. Bonansa / Landau / Go On then xx